Jeg kom til Jan første gang efter jeg lige var gået fra min mand igennem 23 år og jeg havde brug for at genfinde mig selv og være tro mod den jeg er. Med Jan som min coach har jeg været på den mest fantastiske personlige rejse. Jeg er vokset som menneske og jeg fundet den indre ro jeg var på jagt efter. Undervejs har jeg tænkt, at Jan har udfordret min hjerne, så jeg genfundet mit hjerte. Det er jeg så taknemmelig for.
Jan var professionel i sin tilgang til mig som menneske, og brugte megen tid på at forventningsafstemme med mig, så jeg fra starten har slappet af og følt mig helt tryg i alle step af forløbet. Jan er empatisk og giver af sig selv samtidigt med at han har overblik og er god til at holde tråden, så når jeg har snakket uden om, har Jan altid hurtigt fået mig tilbage på sporet. Jan er lyttende og evner at spotte, hvor der er behov for at sætte ind med et af sine udfordrende spørgsmål eller en simpel men effektiv øvelse, der har løsnet min tankegang op og fået mig til at indse, hvad mit næste skridt er.
Jeg har grint og grædt mange forløsende tårer i Jan´s selskab - og det har været befriende dejligt. Jeg har nemlig udviklet mig. Det har været mentalt hårdt at komme til den erkendelse, at tingene er op til mig og at jeg faktisk selv kan gøre den forskel jeg har brug for i mit liv. Med Jan som coach har jeg fået sat ord på mine værdier, lært at det er ok sætte grænser og sige fra, fået modet til at stole på mig selv og tage ansvar for at bruge mine styrker til handle på det, der er vigtigst i mit liv.
Mine varmeste anbefalinger til Jan og tak for hjælpen med at finde friheden.
S., 46 år (K)
ความคิดเห็น